Pigeabenen og Perlekæden

En dag gik kongen en lang tur i skoven. Da han kom tilbage til sin egen have, sendte han bud efter sin familie for at komme ned til søen og bade. Da de alle var klar til at gå i vandet, lod dronningen og hendes damer deres smykker blive i tjenestefolkets varetægt og gik så ned i søen. Da dronningen lagde sin perlekæde i en æske, blev hun iagttaget af en Pigeabe, der sad i grenene på et træ i nærheden. Denne Pigeabe ville have dronningens perlekæde, så hun sad stille og iagttog, i håb om at tjeneren, der havde ansvar for perlerne, ville falde i søvn. Først holdt tjeneren øjnene på smykkeæsken. Men lidt efter lidt begyndte hun at nikke, og så faldt hun i fast søvn.

Så snart Aben så dette, hurtig som vinden sprang hun ned, åbnede æsken, tog perlekæden op, og hurtig som vinden var hun oppe i træet igen, mens hun holdt perlerne meget forsigtigt. Hun tog perlekæden på, og derefter, af frygt for at vagterne i haven ville se perlerne, gemte Aben dem i et hul i træet. Så sad hun i nærheden og lod, som om intet var hændt. Lidt efter vågnede tjeneren. Hun kiggede i æsken, og da hun opdagede, at perlekæden ikke var der, råbte hun: "En mand er løbet af sted med dronningens perlekæde." Op løb vagterne fra alle sider. Tjeneren sagde: "Jeg sad lige her ved siden af æsken, hvor dronningen lagde sin perlekæde. Jeg flyttede mig ikke fra stedet. Men dagen er varm, og jeg var træt. Jeg må være faldet i søvn. Perlerne var væk, da jeg vågnede." Vagterne fortalte kongen, at perlerne var væk. "Find manden, der stjal perlerne," sagde kongen. Af sted gik vagterne og ledte højt og lavt efter tyven.

Efter at kongen var gået, sagde førstemanden for vagterne til sig selv: "Der er noget mærkeligt her. Disse perler," tænkte han, "blev tabt i haven. Der var en stærk vagt ved portene, så ingen udefra kunne komme ind i haven. På den anden side er der hundredvis af Aber her i haven. Måske tog en af Pigeaberne perlekæden." Så tænkte førstemanden for vagterne på et trick, der kunne afsløre, om en Pigeabe havde taget perlerne. Så han købte en række snore med skinnende farvede glasperler. Efter mørkets frembrud den nat hængte vagterne glassnorene her og der på de lave buske i haven. Da Aberne så snorene med de skinnende farvede perler den næste morgen, løb hver Abe efter en snor. Men Pigeaben, der havde taget dronningens perlekæde, kom ikke ned. Hun sad nær hullet, hvor hun havde gemt perlerne. De andre Aber var meget tilfredse med deres snore med perler. De snakkede med hinanden om dem.

"Det er ærgerligt, du ikke fik en," sagde de til hende, mens hun sad stille og sagde intet. Til sidst kunne hun ikke holde det ud længere.

Hun tog dronningens perlekæde på og kom ned, idet hun sagde stolt: "I har kun snore med glasperler. Se min perlekæde!" Så tog førstemanden for vagterne, som havde gemt sig i nærheden, fat i Pigeaben. Han tog hende straks med til kongen. "Det var denne Pigeabe, Deres Majestæt, der tog perlerne." Kongen var glad nok for at få perlerne igen, men han spurgte førstemanden for vagterne, hvordan han havde fundet ud af, hvem der tog dem. Førstemanden for vagterne fortalte kongen, at han vidste, at ingen kunne være kommet ind i haven, og så tænkte han, at de måtte være taget af en af Aberne i haven. Så fortalte han kongen om det trick, han havde spillet med perlerne. "Du er den rette mand på den rette plads," sagde kongen, og han takkede førstemanden for vagterne igen og igen.