Slip Root

Engang sad en bjørn og sov på en solbeskinnet bjergskråning. Netop da kom Ræv Rænsel snigende forbi og fik øje på ham.

"Der sidder du og tager det roligt, bedstefar," sagde ræven. "Nu skal du se, om jeg ikke spiller dig et puds." Så fangede han tre markmus og lagde dem på en stub lige under Bruns næse.

Så råbte han ind i øret på ham: "Bø! Brun, her er Peter Jæger, lige bag denne stub!" Og mens han råbte, løb han af sted gennem skoven så hurtigt, han kunne.

Brun vågnede med et sæt. Da han så de tre små mus, blev han rasende og troede, at de havde brølet i øret på ham. Han løftede poten for at knuse dem.

Men lige som han løftede den, fik han øje på Rænæls hale, der vippede blandt buskene ved skovkanten. Han styrtede af sted efter ham, så underskoven knasede, mens han gik. For at sige sandheden var Brun så tæt på Rænæl, at han greb fat i hans bagfod, netop som ræven kravlede ind i en jordhule under en fyrrerod. Der var Rænæl i en klemme, men han bevarede fatningen. Han skreg: "Slip fyrreroden og tag fat i Rænæls fod!" Og den dumme bjørn slap Rænæls fod og greb fat i roden i stedet.

I mellemtiden var Rænæl sikkert inde i hulen, og han råbte: "Jeg snød dig igen, gjorde jeg ikke, bedstefar?"

"Ude af syne er ikke ude af sind," brummede Brun ned i jorden, vild af raseri.