De tre Feltkirurger

Tre Feltkirurger, som troede, at de forstod deres Kunst til Fuldkommenhed, rejste omkring i Verden. De kom til en Kro, hvor de vilde overnatte. Værten spurgte, hvor de kom fra, og hvor de vilde hen. „Vi strejfer om i Verden og praktiserer vor Kunst," sagde de.

„Lad mig nu se, hvad I duer til," sagde Værten. Da sagde den Første, at han vilde skære sin Haand af og sætte den paa igjen næste Morgen tidlig. Den Anden sagde, at han vilde rive sit Hjerte ud og sætte det paa igjen næste Morgen.

Den Tredje sagde, at han vilde skære sine Øjne ud og helbrede dem igjen næste Morgen. „Kan I det," sagde Værten, „saa har I lært Alting." De havde en Salve, som de smurte sig med, og som fik Delene til at gro sammen, og de havde altid Flasken med Salven hos sig.

Saa skar de deres Haand, Hjerte og Øjne af, som de havde sagt, lagde dem paa en Tallerken og gav Værten Tallerkenen. Værten gav den til en Tjenestepige, som skulde stille den ind i Skabet og passe paa den.

Pigen havde imidlertid en hemmelig Elsker, en Soldat. Da Værten, de tre Feltkirurger og alle andre i Huset sov, kom Soldaten og vilde have noget at spise. Pigen aabnede Skabet og hentede noget Mad til ham. I sin Kærlighed glemte hun at lukke Skabsdøren igjen.

Hun satte sig ved Bordet med sin Elsker, og de snakkede sammen. Medens hun sad der glad og uden at tænke paa noget Uheld, kom en Kat listende, fandt Skabet aabent, tog Haanden, Hjertet og Øjnene og løb afsted med dem.

Da Soldaten var færdig med at spise, ryddede Pigen af Bordet og gik for at lukke Skabet. Hun saa, at Tallerkenen var tom. Forfærdet sagde hun til sin Elsker: „Ak, stakkels mig, hvad skal jeg gøre? Haanden er væk, Hjertet og Øjnene er ogsaa væk.

Hvad skal der blive af mig i Morgen tidlig?" „Vær ikke bange," sagde Soldaten, „jeg skal hjælpe dig. Der hænger en Tyv paa Galgen udenfor. Jeg vil skære hans Haand af. Hvilken Haand var det?" „Den højre." Pigen gav ham en skarp Kniv, og han gik hen ogskar den arme Synderes højre Haand af og bragte den til hende.

Saa fangede han Katten ogskar dens Øjne ud. Nu manglede der kun Hjertet. „Har I ikke slagtet Svin i Kælderen?" spurgte han. „Jo," sagde Pigen. „Godt," sagde Soldaten. Han gik ned og hentede et Svinehjerte.

Pigen lagde Alting paa Tallerkenen og stillede den ind i Skabet igjen. Saa gik hendes Elsker, og hun gik stille i Seng.

Om Morgenen, da de tre Feltkirurger stod op, bad de Pigen om at bringe dem Tallerkenen med Haanden, Hjertet og Øjnene. Hun hentede den fra Skabet. Den Første satte Tyvens Haand paa sin Arm og smurte den med Salve, og den groede straks fast. Den Anden satte Kattens Øjne i sit eget Hoved.

Den Tredje satte Svinehjertet i sit Bryst. Værten stod ved Siden af, beundrede deres Kunst og sagde, at han aldrig havde set Mage. Han sagde, at han vilde rose dem og anbefale dem til Alle. Saa betalte de deres Regning og rejste videre.

Da de gik hen ad Vejen, vilde den med Svinehjertet ikke blive hos de andre. Hver Gang han saa et Hjørne, løb han derhen og rodede med Næsen som et Svin. De andre forsøgte at holde ham tilbage i Frakken, men han rev sig løs og løb til de snavsede Steder.

Den Anden opførte sig ogsaa underligt. Han gned sine Øjne og sagde: „Kammerater, hvad fejler der? Jeg kan slet ikke se. Led mig, saa jeg ikke falder." De rejste videre med Besvær indtil Aften, da de naaede en anden Kro. De gik sammen ind i Stuen.

Ved et Bord i Hjørnet sad en rig Mand og talte Penge. Den med Tyvens Haand gik rundt om ham, gjorde to pludselige Bevægelser med Armen, og da Manden vendte sig bort, greb han en Haandfuld Penge fra Bunken.

En af hans Kammerater saa det og sagde: „Kammerat, hvad gør du? Du maa ikke stjæle, det er skammeligt!" „Ak," sagde han, „men hvorledes kan jeg lade være? Min Haand rykker, og jeg maa gribe Tingene, hvad enten jeg vil eller ej."

Bagefter lagde de sig til at sove. Det var saa mørkt, at Ingen kunde se sin egen Haand. Pludselig vaagnede den med Kattens Øjne og vækkede de andre. „Brødre," sagde han, „se op.

Ser I de hvide Mus, som løber rundt deroppe?" De to satte sig op, men kunde ikke se Noget. Saa sagde han: „Der er noget galt. Vi har ikke faaet det tilbage, som er vort. Vi maa tilbage til Værten.

Han har bedraget os." Saa gik de tilbage næste Morgen og sagde til Værten, at de ikke havde faaet deres egne Legemsdele igen. Den Første havde en Tyvehaand, den Anden Katteøjne, og den Tredje et Svinehjerte.

Værten sagde, at Pigen maatte være Skyld i det, og vilde til at kalde paa hende, men da hun saa dem komme, løb hun ud ad Bagdøren og kom ikke igjen. Saa sagde de Tre, at Værten maatte give dem mange Penge, ellers vilde de stikke hans Hus i Brand.

Han gav dem, hvad han havde, og hvad han kunde skrabe sammen. De Tre gik afsted med det. Det var nok til Resten af deres Levetid, men de vilde hellere have haft deres egne rigtige Organer.