Høgene og deres venner

En familie af høge boede på en ø i en sø ikke langt fra den store skov. På den nordlige bred af denne sø boede løven, dyrenes konge. På den østlige bred boede en isfugl. På den sydlige bred af søen boede en skildpadde.

"Har du mange venner her i nærheden?" spurgte moderen høgen faderen høgen.

"Nej, ikke én i denne del af skoven," sagde han.

"Du må finde nogle venner. Vi må have nogen, der kan hjælpe os, hvis vi nogensinde er i fare eller i vanskeligheder," sagde moderen høgen.

"Hvem skal jeg slutte venskab med?" spurgte faderen høgen.

"Med isfuglen, der bor på den østlige bred, og med løven på den nordlige," sagde moderen høgen, "og med skildpadden, der bor på den sydlige bred af denne sø."

Faderen høgen gjorde det.

En dag jagede mænd i den store skov fra morgen til aften, men fandt intet. Da de ikke ønskede at gå hjem med tomme hænder, gik de til øen for at se, hvad de kunne finde der.

"Lad os blive her i nat," sagde de, "og se, hvad vi kan finde i morgen tidlig."

Så lavede de lejer af blade til sig selv og lagde sig til at sove. De havde lavet deres lejer under det træ, hvor høgene havde deres rede.

Men jægerne kunne ikke falde i søvn, fordi de blev generet af fluer og myg. Til sidst rejste jægerne sig og lavede et bål på søens bred, så røgen ville drive fluerne og myggene væk. Røgen vækkede fuglene, og de unge skreg op.

"Hørte du det?" sagde en af jægerne. "Det var skriget fra fugle! De vil være rigtig gode til vores morgenmad. Der er unger i den rede." Og jægerne lagde mere brænde på bålet og fik det til at blusse op.

Så sagde moderen fuglen til faderen: "Disse mænd planlægger at spise vores unger. Vi må bede vores venner om at redde os. Gå til isfuglen og fortæl ham, hvilken fare vi er i."

Faderen høgen fløj med fuld fart til isfuglens rede og vækkede ham med sit skrig.

"Hvorfor er du kommet?" spurgte isfuglen.

Så fortalte faderen høgen isfuglen, hvad jægerne planlagde at gøre.

"Vær ikke bange," sagde isfuglen. "Jeg vil hjælpe dig. Tag hurtigt tilbage og trøst min ven din mage, og sig, at jeg kommer."

Så fløj faderen høgen tilbage til sin rede, og isfuglen fløj til øen og gik ind i søen nær det sted, hvor bålet brændte.

Mens faderen høgen var væk, var en af jægerne klatret op i træet. Lige da han nærmede sig reden, sprøjtede isfuglen, idet han slog vandet med sine vinger, vand på bålet og slukkede det.

Ned kom jægeren for at lave endnu et bål. Da det brændte godt, klatrede han igen op i træet. Endnu en gang slukkede isfuglen det. Så ofte som et bål blev lavet, slukkede isfuglen det. Midnat kom, og isfuglen var nu meget træt.

Moderen høgen bemærkede dette og sagde til sin mage: "Isfuglen er udmattet. Gå og bed skildpadden om at hjælpe os, så isfuglen kan få en hvil."

Faderen høgen fløj ned og sagde: "Hvil et øjeblik, ven isfugl; jeg vil gå og hente skildpadden."

Så fløj faderen høgen til den sydlige bred og vækkede skildpadden.

"Hvad er dit ærinde, ven?" spurgte skildpadden.

"Fare er kommet over os," sagde faderen høgen, og han fortalte skildpadden om jægerne. "Isfuglen har arbejdet i timevis, og nu er han meget træt. Det er derfor, jeg er kommet til dig."

Skildpadden sagde: "Jeg vil hjælpe dig med det samme."

Så gik skildpadden til øen, hvor høgene boede. Han dykkede ned i vandet, samlede noget mudder og slukkede bålet med det. Så lå han stille.

Jægerne råbte: "Hvorfor skulle vi gøre os umage for at få høgeungerne? Lad os slå denne skildpadde ihjel. Han vil lave en fin morgenmad til os alle. Vi må være forsigtige, ellers bider han os. Lad os kaste et net over ham og vende ham om."

De havde ingen net med sig, så de tog nogle slyngplanter, rev deres tøj i strimler og lavede et net.

Men da de havde lagt nettet over hele skildpadden, kunne de ikke rulle ham om. I stedet dykkede skildpadden pludselig ned i det dybe vand. Mændene var så ivrige efter at få ham, at de ikke slap nettet, så de dykkede ned i vandet. Da de kom op, sagde de: "Halvdelen af natten holdt en isfugl med at slukke vores bål. Nu har vi revet vores tøj i stykker og er blevet gennemblødt i forsøget på at fange denne skildpadde. Vi vil lave endnu et bål, og ved solopgang vil vi spise de høgeunger." Og de begyndte at lave endnu et bål.

Moderen høgen hørte dem og sagde til sin mage: "Før eller siden vil disse mænd få vores unger. Gå dog og fortæl vores ven løven."

Straks fløj faderen høgen til løven.

"Hvorfor kommer du på denne time af natten?" spurgte løven.

Høgen fortalte ham hele historien.

Løven sagde: "Jeg kommer straks. Tag du tilbage og trøst din mage og ungerne."

Snart kom løven brølende.

Da jægerne hørte løvens brøl, råbte de: "Nu bliver vi alle dræbt." Og væk løb de så hurtigt, de kunne.

Da løven kom til foden af træet, var ikke én af jægerne at se. Så kom isfuglen og skildpadden op, og høgene sagde: "I har reddet os. Venner i nød er venner i sandhed."