Fyrtøiet

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 1-fyrtoiet-side-1
# chapter_title: Side 1
# book_page: 1 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

En soldat kom marcherende ad landeveien: "Venstre, høire—venstre, høire." Han hadde sin ransel på ryggen og et sverd ved siden. Han hadde været i krigen og skulde nu hjem igjen.

Da han gik videre, møtte han en meget fæl gammel heks på veien. Hendes underlæbe hang ned på brystet, og hun stanset og sa: "God aften, soldat! Du har et meget fint sverd og en stor ransel, og du er en rigtig soldat. Så skal du få så mange penge, du vil."

"Tak, gamle heks," sa soldaten.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 2-fyrtoiet-side-2
# chapter_title: Side 2
# book_page: 2 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Ser du det store træ?" sa heksen og pekte på et træ ved siden av dem. "Ja, det er hult indeni. Du må klatre op i toppen, og du vil se et hul. Du kan lade dig ned i træet. Jeg vil binde et reb om livet på dig, så jeg kan trække dig op igjen, når du roper på mig."

"Men hvad skal jeg gjøre dernede?" spurte soldaten.

"Få penge," svarte hun. "Når du kommer ned på jorden, vil du være i en stor sal oplyst af tre hundrede lamper. Der er tre døre. Nøglerne sidder i låsene. Åbn den første dør.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 3-fyrtoiet-side-3
# chapter_title: Side 3
# book_page: 3 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Du vil se en stor kiste, og på den sidder en hund med øjne så store som tekopper. Vær ikke bange. Jeg vil give dig mit blåternede forklæde. Læg det på gulvet, grip hunden, og sæt ham på det.

Åbn så kisten og tag så mange kobbermønter, du vil. Hvis du vil have sølv, så gå ind i det andet rum. Der sidder en hund med øjne så store som møllehjul. Sæt ham på mit forklæde og tag, hvad du vil. Hvis du vil have guld, så gå ind i det tredje rum.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 4-fyrtoiet-side-4
# chapter_title: Side 4
# book_page: 4 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Hunden der er forfærdelig—hans øjne er så store som et tårn. Men hvis du sætter ham på mit forklæde, kan han ikke skade dig, og du kan tage så meget guld, du ønsker."

"Det er ikke nogen dårlig historie," sa soldaten. "Men hvad skal jeg give dig, gamle heks? Du mener vel ikke, at du siger dette for ingenting."

"Nej," sa heksen. "Men jeg beder ikke om en skilling. Bare lov at bringe mig et gammelt fyrtøi, som min bedstemor glemte sidste gang, hun var dernede."

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 5-fyrtoiet-side-5
# chapter_title: Side 5
# book_page: 5 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Velbekomme. Nu bind rebet om livet på mig."

"Her er det," svarte heksen, "og her er mit blåternede forklæde."

Så snart rebet var bundet, klatrede soldaten op i træet og lod sig synke ned gennem hullet. Han fandt sig i en stor sal med mange hundrede lamper brændende. Så åbnede han den første dør. Der sad hunden med øjne så store som tekopper og stirrede på ham.

"Du er en køn fyr," sa soldaten, greb ham og satte ham på forklædet. Han fyldte sine lommer fra kisten med så mange kobbermønter, de kunde rumme. Så lukkede han låget, satte hunden tilbage på det og gik ind i det næste rum. Der sad hunden med øjne så store som møllehjul.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 6-fyrtoiet-side-6
# chapter_title: Side 6
# book_page: 6 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Du kunde hellere lade være at se sådan på mig," sa soldaten. "Du får dine øjne til at løbe i vand." Han satte hunden på forklædet og åbnede kisten. Da han så al sølvet, kastede han kobbermønterne væk og fyldte sine lommer og sin ransel med sølv.

Så gik han ind i det tredje rum. Den hund var virkelig fæl—hans øjne var så store som tårne og drejede rundt og rundt som hjul.

"God morgen," sa soldaten og rørte ved sin hue. Han havde aldrig set en sådan hund i sit liv. Men han satte ham på forklædet og åbnede kisten. Bevares, hvor var der meget guld! Nok til at købe al slik i verden, alle tinsoldater og gyngeheste, eller endog hele byen! Han kastede alt sølvet væk og fyldte sine lommer, ransel, hue og støvler med guld. Han kunde næsten ikke gå.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 7-fyrtoiet-side-7
# chapter_title: Side 7
# book_page: 7 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Han var rig nu. Han satte hunden tilbage på kisten, lukkede døren og råbte op gennem træet: "Træk mig op, gamle heks!"

"Har du fyrtøiet?" spurte heksen.

"Nej, jeg glemte det!" Så gik han tilbage og hentede fyrtøiet. Så trak heksen ham op, og han stod på landeveien med sine lommer, ransel, hue og støvler fulde af guld.

"Hvad vil du gjøre med fyrtøiet?" spurte soldaten.

"Det kommer dig ikke ved," svarte heksen. "Du har pengene. Giv mig fyrtøiet."

"Hvis du ikke siger det, vil jeg hugge hovedet af dig," sa soldaten.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 8-fyrtoiet-side-8
# chapter_title: Side 8
# book_page: 8 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Nej," sa heksen.

Så huggede soldaten hovedet af hende, og hun lå på jorden. Han bandt alle sine penge i hendes forklæde, slængte det over sin ryg, puttede fyrtøiet i lommen og gik til den nærmeste by. Det var en køn by. Han tog ind på det bedste herberge og bestilte en middag med sine yndlingsretter, for han var rig.

Tjeneren, som pud sede hans støvler, syntes, de var pjaltede for en rig herre. Den næste dag købte han gode klæder og ordentlige støvler. Snart vidste alle, at han var en fin herre. Folk besøgte ham og fortalte ham om byens vidundere, og om kongens smukke datter, prinsessen.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 9-fyrtoiet-side-9
# chapter_title: Side 9
# book_page: 9 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Hvor kan jeg se hende?" spurte soldaten.

"Hun er slet ikke til at se," sa de. "Hun bor i et stort kobberslott omgivet af mure og tårne. Kun kongen kan gå ind eller ud, fordi en spådom siger, at hun skal gifte sig med en menig soldat, og kongen hader den tanke."

"Jeg vilde meget gerne se hende," tænkte soldaten. Men han kunde ikke få tilladelse. Han havde en fornøjelig tid—gik i teatret, kørte i kongens have og gav mange penge til de fattige. Han huskede, hvordan det var at være uden en skilling.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 10-fyrtoiet-side-10
# chapter_title: Side 10
# book_page: 10 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Nu var han rig, havde fine klæder og mange venner, som sagde, at han var en køn fyr. Men hans penge varede ikke evigt. Han brugte og gav så meget bort, at han snart kun havde to skillinger tilbage.

Han måtte forlade sine fine værelser og bo i et lille kvistværelse under taget. Han pudsede sine egne støvler og stoppede dem endog med en stor nål. Ingen af hans venner kom på besøg—der var for mange trapper.

En mørk aften havde han ikke engang en skilling til et lys. Da huskede han, at der var et stykke lys fast i fyrtøiet, han havde bragt fra træet.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 11-fyrtoiet-side-11
# chapter_title: Side 11
# book_page: 11 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Han fandt fyrtøiet. Knap havde han slået nogle gnister, før døren fløj op, og hunden med øjne så store som tekopper stod foran ham og sa: "Hvad befaler, herre?"

"Nå! Dette er et behageligt fyrtøi, hvis det giver mig alt, hvad jeg ønsker!" sa soldaten. "Bring mig nogle penge," sa han til hunden.

Hunden var væk i et øjeblik og kom tilbage med en stor sæk kobbermønter i munden. Soldaten opdagede snart, hvordan fyrtøiet virkede. Hvis han slog én gang, kom hunden fra kobberkisten; hvis to gange, hunden fra sølvkisten; hvis tre gange, hunden med øjne som tårne. Nu havde han rigeligt med penge igen. Han vendte tilbage til sine fine værelser og tog sine fine klæder på. Hans venner genkendte ham straks og gjorde lige så meget ud af ham som før.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 12-fyrtoiet-side-12
# chapter_title: Side 12
# book_page: 12 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Efter et stykke tid syntes han, det var mærkeligt, at ingen kunde se prinsessen. "Alle siger, at hun er smuk, men hvad hjælper det, hvis hun er indelukket i et kobberslott? Kan jeg få at se hende? Hvor er mit fyrtøi?" Han slog ild, og hunden med øjne så store som tekopper viste sig.

"Det er midnat," sa soldaten, "men jeg vilde meget gerne se prinsessen, om så blot et øjeblik."

Hunden forsvandt øjeblikkelig og kom snart tilbage med prinsessen på sin ryg. Hun sov og så så dejlig ud, at enhver kunde se, at hun var en rigtig prinsesse. Soldaten kunde ikke lade være med at kysse hende. Så løb hunden tilbage med prinsessen. Om morgenen, ved frokost hos kongen og dronningen, fortalte hun dem om den mærkelige drøm, hun havde haft: en hund og en soldat, og hun red på hundens ryg og blev kysset af soldaten.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 13-fyrtoiet-side-13
# chapter_title: Side 13
# book_page: 13 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Det er en meget køn historie," sa dronningen. Så den næste nat blev en af hoffets gamle damer sat til at våge ved prinsessens seng for at finde ud af, om det var en drøm eller noget andet.

Soldaten længtes efter at se prinsessen igen, så han sendte hunden for at hente hende endnu en gang. Hunden løb så hurtigt, han kunde, med prinsessen. Men den gamle dame tog vandstøvler på og løb efter ham.

Hun så, at hunden bar prinsessen ind i et stort hus. Hun lavede et stort kors på døren med et stykke kridt for at huske stedet. Så gik hun hjem og lagde sig. Hunden kom snart tilbage med prinsessen.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 14-fyrtoiet-side-14
# chapter_title: Side 14
# book_page: 14 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Men da han så korset på døren til soldatens hus, tog han et andet stykke kridt og lavede kors på alle døre i byen, så hofdamen ikke kunde finde den rigtige dør.

Tidligt den næste morgen kom kongen og dronningen med damen og alle officererne for at se, hvor prinsessen havde været.

"Her er det," sa kongen ved den første dør med et kors.

"Nej, min kære mand, det må være den der," sa dronningen og pekte på en anden dør med et kors.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 15-fyrtoiet-side-15
# chapter_title: Side 15
# book_page: 15 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Og her er en, og der er en anden!" råbte de alle, for der var kors på alle dørene.

De vidste, at det var nytteløst at søge videre. Men dronningen var snedig. Hun tog sin store guld saks, klippede et stykke silke i firkanter og lavede en net lille pose. Hun fyldte posen med boghvedemel og bandt den om prinsessens hals. Så klippede hun et lille hul i posen, så melet vilde drysse på jorden, mens prinsessen gik.

Om natten kom hunden igen, bar prinsessen på sin ryg og løb til soldaten. Soldaten elskede hende meget højt og ønskede, at han var en prins, så han kunde gifte sig med hende. Hunden lagde ikke mærke til, at melet løb ud hele vejen fra slottet til soldatens hus og op til vinduet. Om morgenen fandt kongen og dronningen ud af, hvor deres datter havde været. Soldaten blev arresteret og sat i fængsel.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 16-fyrtoiet-side-16
# chapter_title: Side 16
# book_page: 16 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Åh, hvor var det mørkt og forfærdeligt i fængslet! Folkene sagde til ham: "I morgen skal du hænges." Det var ikke nogen behagelig nyhed. Og han havde efterladt fyrtøiet på herberget. Om morgenen kunde han gennem jernstængerne se, hvordan folk skyndte sig ud af byen for at se ham blive hængt. Han hørte trommer slå og så soldater marchere. Alle løb ud. En skomagerdreng med et læderforklæde og tøfler galopperede forbi så hurtigt, at den ene tøffel fløj af og ramte muren, hvor soldaten sad.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 17-fyrtoiet-side-17
# chapter_title: Side 17
# book_page: 17 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Hey, du skomagerdreng! Du behøver ikke at skynde dig sådan," råbte soldaten. "Der bliver intet at se, før jeg kommer. Men hvis du løber til huset, hvor jeg boede, og bringer mig mit fyrtøi, skal du have fire skillinger. Men du må løbe hurtigt."

Skomagerdrengen kunne lide tanken om at få fire skillinger, så han løb meget hurtigt, hentede fyrtøiet og gav det til soldaten. Og nu skal vi se, hvad der skete.

Uden for byen var der bygget en stor galge. Omkring den stod soldater og tusindvis af mennesker. Kongen og dronningen sad på prægtige troner over for dommerne og rådet. Soldaten stod allerede på stigen.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 18-fyrtoiet-side-18
# chapter_title: Side 18
# book_page: 18 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Men da de var i færd med at lægge rebet om hans hals, sagde han, at en stakkels forbryder ofte fik et sidste uskyldigt ønske. Han ønskede meget gerne at ryge en pibe, da det vilde være den sidste pibe, han nogensinde vilde ryge. Kongen kunde ikke nægte ham det.

Så tog soldaten sit fyrtøi og slog ild: én gang, to gange, tre gange. I et øjeblik stod alle tre hunde foran ham—den med øjne så store som tekopper, den med øjne så store som møllehjul, og den med øjne som tårne.

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 19-fyrtoiet-side-19
# chapter_title: Side 19
# book_page: 19 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Hjælp mig nu, så jeg ikke bliver hængt!" råbte soldaten.

Hundene kastede sig over dommerne og alle rådsherrerne. De greb en i benene og en anden i næsen og kastede dem højt op i luften. De faldt ned og blev slået i stykker.

"Jeg vil ikke røres!" sa kongen. Men den største hund greb ham og dronningen og kastede dem efter de andre. Så blev soldaterne og alle folkene bange og råbte: "Gode soldat, du skal være vor konge, og du skal gifte dig med den smukke prinsesse!"

# book_id: global-age-version-ff7047ae65d34d8c96596f3948cce829
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 20-fyrtoiet-side-20
# chapter_title: Side 20
# book_page: 20 / 20
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Så satte de soldaten i kongens vogn. De tre hunde løb foran og råbte: "Hurra!" De små drenge fløjtede gennem fingrene, og soldaterne præsenterede gevær. Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, hvilket glædede hende meget. Bryllupsfesten varede en hel uge, og hundene sad ved bordet og stirrede med alle deres øjne.