De tre Bukke Bruse

Der var engang tre bukke, som skulle gå til sæters og gjøre sig fede. Alle tre hed Bukken Bruse. På vejen var der en bro over en fos, og under den bro boede et stort, stygt trold med øjne som tinntallerkener og en næse så lang som et riveskaft.

Først kom den mindste Bukken Bruse og skulle over broen. Trip trap, trip trap, sagde det i broen. „Hvem er det, som tripper på min bro?“ brølede troldet. „Å, det er den mindste Bukken Bruse. Jeg skal til sæters og gøre mig fed,“ sagde bukken med spæd stemme. „Nu kommer jeg og tager dig!“ sagde troldet. „Å nej, tag ikke mig, for jeg er så lille. Vent lidt, så kommer den mellemste Bukken Bruse. Han er meget større.“ „Ja vel!“ sagde troldet.

Om en lille stund kom den mellemste Bukken Bruse og skulle over broen. Trip trap, trip trap, trip trap, sagde det i broen. „Hvem er det, som tripper på min bro?“ brølede troldet. „Å, det er den mellemste Bukken Bruse. Jeg skal til sæters og gøre mig fed,“ sagde bukken. Den var ikke så spinkel i stemmen. „Nu kommer jeg og tager dig!“ sagde troldet. „Å nej, tag ikke mig. Vent lidt, så kommer den store Bukken Bruse. Han er meget, meget større.“ „Ja vel da!“ sagde troldet.

Straks efter kom den store Bukken Bruse. Trip trap, trip trap, trip trap, sagde det i broen. Den var så tung, at broen knagede og bragede under den. „Hvem er det, som tramper på min bro?“ brølede troldet. „Det er den store Bukken Bruse!“ sagde bukken med dyb, grov røst.

„Nu kommer jeg og tager dig!“ skreg troldet. „Ja, kom du! Jeg har to spyd, som jeg vil stikke øjnene ud på dig med! Jeg har to store kampesten, som jeg vil knuse både marv og ben med!“ sagde bukken, og så fløj den på troldet.

Den stak øjnene ud på det, knuste både marv og ben, og stangede det ud i fossen. Så gik den til sæters.

Der blev bukkene så fede, så fede, at de næsten ikke orkede at gå hjem igen. Og er ikke fedtet gået af dem, så er de det endnu. Snip, snap, snude, så er eventyret ude.