Den klare sol bringer det for lyset

En skræddersvend rejste rundt i verden for at finde arbejde. På et tidspunkt kunne han ikke finde noget, og han var så fattig, at han ikke havde en eneste mønt til at købe mad. Snart mødte han en jøde på vejen, og fordi han troede, at jøden måtte have mange penge, glemte skrædderen alt om, hvad der er rigtigt og forkert.

Han overfaldt jøden og sagde: "Giv mig dine penge, eller jeg slår dig ihjel!" Jøden bad: "Lad mig leve. Jeg har ingen penge undtagen otte skilling." Men skrædderen troede ham ikke. Han slog jøden voldsomt, indtil han var nær døden.

Da jøden lå døende, var hans sidste ord: "Den klare sol vil bringe det for lyset." Så døde han. Skrædderen søgte i hans lommer, men fandt kun otte skilling, ligesom jøden havde sagt.

Han løftede liget og bar det bag en klynge træer, og derefter gik han videre for at finde arbejde.

Efter at have rejst i lang tid fandt han arbejde i en by hos en mester, der havde en smuk datter. Han forelskede sig i hende, giftede sig med hende, og de levede lykkeligt sammen. Mange år senere, da de havde to børn, døde konens forældre, så det unge par holdt hus alene.

En morgen sad manden ved bordet ved vinduet. Hans kone bragte ham hans kaffe. Han hældte noget i underkoppen og var ved at drikke, da solen skinnede på den. Spejlingen flimrede på væggen ovenover og lavede lyse cirkler.

Skrædderen så op og sagde: "Ja, den ville meget gerne bringe det for lyset, men den kan ikke!" Hans kone spurgte: "Åh, kære mand, hvad mener du?" Han svarede: "Det må jeg ikke fortælle dig." Men hun bad ham: "Hvis du elsker mig, må du fortælle mig det." Hun lovede aldrig at fortælle nogen det, og hun ville ikke lade ham være alene.

Så fortalte han hende, hvordan han for år siden, da han rejste, fattig og pengeløs, havde dræbt en jøde. Jødens sidste ord havde været: "Den klare sol vil bringe det for lyset." Og nu havde solen forsøgt at bringe det for lyset, glimtende og lavende cirkler på væggen, men den kunne ikke.

Han fik hende til at love aldrig at fortælle det, ellers ville han miste sit liv. Hun lovede.

Men så snart han satte sig til at arbejde igen, gik hun til sin bedste veninde og fortalte hende hele historien og bad hende om aldrig at gentage den. Inden for to dage vidste hele byen det. Skrædderen blev stillet for retten og dømt. Og således bragte den klare sol dog til sidst det for lyset.