Fyrtøiet

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 1-fyrtoiet-side-1
# chapter_title: Side 1
# book_page: 1 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

En soldat kom marcherende ad landevejen: "Venstre, højre—venstre, højre." Han havde sin ransel på ryggen og et sværd ved siden. Han havde været i krigen og skulle nu hjem igen.

Da han gik videre, mødte han en meget fæl gammel heks på vejen. Hendes underlæbe hang ned på brystet, og hun standsede og sagde: "God aften, soldat! Du har et meget fint sværd og en stor ransel, og du er en rigtig soldat. Så skal du få så mange penge, du vil."

"Tak, gamle heks," sagde soldaten.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 2-fyrtoiet-side-2
# chapter_title: Side 2
# book_page: 2 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Ser du det store træ?" sagde heksen og pegede på et træ ved siden af dem. "Ja, det er hult indeni. Du må klatre op i toppen, og du vil se et hul. Du kan fire dig ned i træet. Jeg vil binde et reb om livet på dig, så jeg kan trække dig op igen, når du råber på mig."

"Men hvad skal jeg gøre dernede?" spurgte soldaten.

"Få penge," svarede hun. "Når du kommer ned på jorden, vil du være i en stor sal oplyst af tre hundrede lamper. Der er tre døre. Nøglerne sidder i låsene. Åbn den første dør.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 3-fyrtoiet-side-3
# chapter_title: Side 3
# book_page: 3 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Du vil se en stor kiste, og på den sidder en hund med øjne så store som tekopper. Vær ikke bange. Jeg vil give dig mit blåternede forklæde. Læg det på gulvet, grib hunden, og sæt ham på det.

Åbn så kisten og tag så mange kobbermønter, du vil. Hvis du vil have sølv, så gå ind i det andet rum. Der sidder en hund med øjne så store som møllehjul. Sæt ham på mit forklæde og tag, hvad du vil. Hvis du vil have guld, så gå ind i det tredje rum.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 4-fyrtoiet-side-4
# chapter_title: Side 4
# book_page: 4 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Hunden der er forfærdelig—hans øjne er så store som et tårn. Men hvis du sætter ham på mit forklæde, kan han ikke skade dig, og du kan tage så meget guld, du ønsker."

"Det er ikke nogen dårlig historie," sagde soldaten. "Men hvad skal jeg give dig, gamle heks? Du mener vel ikke, at du siger dette for ingenting."

"Nej," sagde heksen. "Men jeg beder ikke om en skilling. Bare lov at bringe mig et gammelt fyrtøj, som min bedstemor glemte sidste gang, hun var dernede."

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 5-fyrtoiet-side-5
# chapter_title: Side 5
# book_page: 5 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Velbekomme. Nu bind rebet om livet på mig."

"Her er det," svarede heksen, "og her er mit blåternede forklæde."

Så snart rebet var bundet, klatrede soldaten op i træet og lod sig synke ned gennem hullet. Han befandt sig i en stor sal med mange hundrede lamper, der brændte. Så åbnede han den første dør. Der sad hunden med øjne så store som tekopper og stirrede på ham.

"Du er en flot fyr," sagde soldaten, greb ham og satte ham på forklædet. Han fyldte sine lommer fra kisten med så mange kobbermønter, de kunne rumme. Så lukkede han låget, satte hunden tilbage på det og gik ind i det næste rum. Der sad hunden med øjne så store som møllehjul.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 6-fyrtoiet-side-6
# chapter_title: Side 6
# book_page: 6 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Du skulle hellere lade være med at se sådan på mig," sagde soldaten. "Du får dine øjne til at løbe i vand." Han satte hunden på forklædet og åbnede kisten. Da han så alt sølvet, kastede han kobbermønterne væk og fyldte sine lommer og sin ransel med sølv.

Så gik han ind i det tredje rum. Den hund var virkelig forfærdelig – dens øjne var så store som tårne og drejede rundt og rundt som hjul.

"Godmorgen," sagde soldaten og rørte ved sin hue. Han havde aldrig set sådan en hund i sit liv. Men han satte den på forklædet og åbnede kisten. Bevares, hvor var der meget guld! Nok til at købe alt slik i verden, alle tinsoldater og gyngeheste, eller endda hele byen! Han kastede alt sølvet væk og fyldte sine lommer, ransel, hue og støvler med guld. Han kunne næsten ikke gå.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 7-fyrtoiet-side-7
# chapter_title: Side 7
# book_page: 7 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Han var rig nu. Han satte hunden tilbage på kisten, lukkede døren og råbte op gennem træet: "Træk mig op, gamle heks!"

"Har du fyrtøjet?" spurgte heksen.

"Nej, jeg glemte det!" Så gik han tilbage og hentede fyrtøjet. Så trak heksen ham op, og han stod på landevejen med sine lommer, ransel, hue og støvler fulde af guld.

"Hvad vil du gøre med fyrtøjet?" spurgte soldaten.

"Det kommer dig ikke ved," svarede heksen. "Du har pengene. Giv mig fyrtøjet."

"Hvis du ikke siger det, vil jeg hugge hovedet af dig," sagde soldaten.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 8-fyrtoiet-side-8
# chapter_title: Side 8
# book_page: 8 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Nej," sagde heksen.

Så huggede soldaten hovedet af hende, og hun lå på jorden. Han bandt alle sine penge i hendes forklæde, slængte det over sin ryg, puttede fyrtøjet i lommen og gik til den nærmeste by. Det var en flot by. Han tog ind på det bedste herberg og bestilte en middag med sine yndlingsretter, for han var rig.

Tjeneren, som pudsede hans støvler, syntes, de var pjaltede for en rig herre. Den næste dag købte han godt tøj og ordentlige støvler. Snart vidste alle, at han var en fin herre. Folk besøgte ham og fortalte ham om byens vidundere og om kongens smukke datter, prinsessen.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 9-fyrtoiet-side-9
# chapter_title: Side 9
# book_page: 9 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Hvor kan jeg se hende?" spurgte soldaten.

"Hun er slet ikke til at se," sagde de. "Hun bor i et stort kobberslot omgivet af mure og tårne. Kun kongen kan gå ind eller ud, fordi en spådom siger, at hun skal gifte sig med en menig soldat, og kongen hader den tanke."

"Jeg ville meget gerne se hende," tænkte soldaten. Men han kunne ikke få tilladelse. Han havde en fornøjelig tid – gik i teatret, kørte i kongens have og gav mange penge til de fattige. Han huskede, hvordan det var at være uden en skilling.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 10-fyrtoiet-side-10
# chapter_title: Side 10
# book_page: 10 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Nu var han rig, havde fine klæder og mange venner, som sagde, at han var en køn fyr. Men hans penge varede ikke evigt. Han brugte og gav så meget bort, at han snart kun havde to skillinger tilbage.

Han måtte forlade sine fine værelser og bo i et lille kvistværelse under taget. Han pudsede sine egne støvler og stoppede dem endog med en stor nål. Ingen af hans venner kom på besøg – der var for mange trapper.

En mørk aften havde han ikke engang en skilling til et lys. Da huskede han, at der var et stykke lys fast i fyrtøjet, han havde bragt fra træet.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 11-fyrtoiet-side-11
# chapter_title: Side 11
# book_page: 11 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Han fandt fyrtøjet. Knap havde han slået nogle gnister, før døren fløj op, og hunden med øjne så store som tekopper stod foran ham og sagde: "Hvad befaler, herre?"

"Nå! Dette er et behageligt fyrtøj, hvis det giver mig alt, hvad jeg ønsker!" sagde soldaten. "Bring mig nogle penge," sagde han til hunden.

Hunden var væk i et øjeblik og kom tilbage med en stor sæk kobbermønter i munden. Soldaten opdagede snart, hvordan fyrtøjet virkede. Hvis han slog én gang, kom hunden fra kobberkisten; hvis to gange, hunden fra sølvkisten; hvis tre gange, hunden med øjne som tårne. Nu havde han rigeligt med penge igen. Han vendte tilbage til sine fine værelser og tog sine fine klæder på. Hans venner genkendte ham straks og gjorde lige så meget ud af ham som før.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 12-fyrtoiet-side-12
# chapter_title: Side 12
# book_page: 12 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Efter et stykke tid syntes han, det var mærkeligt, at ingen kunne se prinsessen. "Alle siger, at hun er smuk, men hvad hjælper det, hvis hun er indelukket i et kobberslott? Kan jeg få at se hende? Hvor er mit fyrtøj?" Han slog ild, og hunden med øjne så store som tekopper viste sig.

"Det er midnat," sagde soldaten, "men jeg ville meget gerne se prinsessen, om så blot et øjeblik."

Hunden forsvandt øjeblikkelig og kom snart tilbage med prinsessen på sin ryg. Hun sov og så så dejlig ud, at enhver kunne se, at hun var en rigtig prinsesse. Soldaten kunne ikke lade være med at kysse hende. Så løb hunden tilbage med prinsessen. Om morgenen, ved frokost hos kongen og dronningen, fortalte hun dem om den mærkelige drøm, hun havde haft: en hund og en soldat, og hun red på hundens ryg og blev kysset af soldaten.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 13-fyrtoiet-side-13
# chapter_title: Side 13
# book_page: 13 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Det er en meget smuk historie," sagde dronningen. Så den næste nat blev en af hoffets gamle damer sat til at våge ved prinsessens seng for at finde ud af, om det var en drøm eller noget andet.

Soldaten længtes efter at se prinsessen igen, så han sendte hunden for at hente hende endnu en gang. Hunden løb så hurtigt, den kunne, med prinsessen. Men den gamle dame tog vandstøvler på og løb efter ham.

Hun så, at hunden bar prinsessen ind i et stort hus. Hun lavede et stort kors på døren med et stykke kridt for at huske stedet. Så gik hun hjem og lagde sig. Hunden kom snart tilbage med prinsessen.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 14-fyrtoiet-side-14
# chapter_title: Side 14
# book_page: 14 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Men da han så korset på døren til soldatens hus, tog han et andet stykke kridt og lavede kors på alle døre i byen, så hofdamen ikke kunne finde den rigtige dør.

Tidligt den næste morgen kom kongen og dronningen med damen og alle officererne for at se, hvor prinsessen havde været.

"Her er det," sagde kongen ved den første dør med et kors.

"Nej, min kære mand, det må være den der," sagde dronningen og pegede på en anden dør med et kors.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 15-fyrtoiet-side-15
# chapter_title: Side 15
# book_page: 15 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Og her er en, og der er en anden!" råbte de alle, for der var kors på alle dørene.

De vidste, at det var nytteløst at søge videre. Men dronningen var snedig. Hun tog sin store guldsaks, klippede et stykke silke i firkanter og lavede en lille netpose. Hun fyldte posen med boghvedemel og bandt den om prinsessens hals. Så klippede hun et lille hul i posen, så melet ville drysse på jorden, mens prinsessen gik.

Om natten kom hunden igen, bar prinsessen på sin ryg og løb til soldaten. Soldaten elskede hende meget højt og ønskede, at han var en prins, så han kunne gifte sig med hende. Hunden lagde ikke mærke til, at melet løb ud hele vejen fra slottet til soldatens hus og op til vinduet. Om morgenen fandt kongen og dronningen ud af, hvor deres datter havde været. Soldaten blev arresteret og sat i fængsel.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 16-fyrtoiet-side-16
# chapter_title: Side 16
# book_page: 16 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Åh, hvor var det mørkt og forfærdeligt i fængslet! Folkene sagde til ham: "I morgen skal du hænges." Det var ikke nogen behagelig nyhed. Og han havde efterladt fyrtøjet på herberget. Om morgenen kunne han gennem jernstængerne se, hvordan folk skyndte sig ud af byen for at se ham blive hængt. Han hørte trommer slå og så soldater marchere. Alle løb ud. En skomagerdreng med et læderforklæde og tøfler galopperede forbi så hurtigt, at den ene tøffel fløj af og ramte muren, hvor soldaten sad.

"Hey, du skomagerdreng! Du behøver ikke at skynde dig sådan," råbte soldaten. "Der bliver intet at se, før jeg kommer. Men hvis du løber hen til huset, hvor jeg boede, og henter mit fyrtøj til mig, skal du have fire skillinger. Men du må løbe hurtigt."

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 17-fyrtoiet-side-17
# chapter_title: Side 17
# book_page: 17 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Skomagerdrengen kunne godt lide tanken om at få fire skillinger, så han løb meget hurtigt, hentede fyrtøjet og gav det til soldaten. Og nu skal vi se, hvad der skete.

Uden for byen var der bygget en stor galge. Omkring den stod soldater og tusindvis af mennesker. Kongen og dronningen sad på prægtige troner over for dommerne og rådet. Soldaten stod allerede på stigen.

Men da de var i færd med at lægge rebet om hans hals, sagde han, at en stakkels forbryder ofte fik et sidste uskyldigt ønske. Han ønskede meget gerne at ryge en pibe, da det ville være den sidste pibe, han nogensinde ville ryge. Kongen kunne ikke nægte ham det.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 18-fyrtoiet-side-18
# chapter_title: Side 18
# book_page: 18 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

Så tog soldaten sit fyrtøj og slog ild: én gang, to gange, tre gange. I et øjeblik stod alle tre hunde foran ham – den med øjne så store som tekopper, den med øjne så store som møllehjul, og den med øjne som tårne.

"Hjælp mig nu, så jeg ikke bliver hængt!" råbte soldaten.

Hundene kastede sig over dommerne og alle rådsherrerne. De greb en i benene og en anden i næsen og kastede dem højt op i luften. De faldt ned og blev slået i stykker.

# book_id: 568730163cbd44088b486ed88da18c55
# book_title: Fyrtøiet
# chapter_id: 19-fyrtoiet-side-19
# chapter_title: Side 19
# book_page: 19 / 19
# chapter_page: 1
# language: da
# content_format: markdown
# reading_structure: unknown
# render_mode: prose

"Jeg vil ikke røres!" sagde kongen. Men den største hund greb ham og dronningen og kastede dem efter de andre. Så blev soldaterne og alle folkene bange og råbte: "Gode soldat, du skal være vor konge, og du skal gifte dig med den smukke prinsesse!"

Så satte de soldaten i kongens vogn. De tre hunde løb foran og råbte: "Hurra!" De små drenge fløjtede gennem fingrene, og soldaterne præsenterede gevær. Prinsessen kom ud af kobberslottet og blev dronning, hvilket glædede hende meget. Bryllupsfesten varede en hel uge, og hundene sad ved bordet og stirrede med alle deres øjne.